Husk vand efter kropsterapi eller zoneterapi
Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand i dagene efter en kropsterapi eller zoneterapi behandling for at udvaske den øgede udskillelse af affaldsstoffer fra kroppens celler. Drik minimum 2 liter pr. døgn de første dage.
Hold dig i ro, slap af
Generelt er det godt med ro resten af dagen efter en kropsterapi eller zoneterapi behandling. Gå hjem og slap af. Hvis du skal arbejde, gør det i dit eget tempo og gå tidligt i seng.
Reaktioner på behandlingen
Der kan forekomme både fysiske og psykiske reaktioner i tiden efter en behandling. De fysiske reaktioner består oftest af en opblussen af de symptomer og spændinger, der er blevet behandlet for – i mere eller mindre grad, de fortager sig oftest efter 2-3 dage, men kan, afhængig af problemets omfang, godt vare ved i længere tid.
Vi reagerer forskelligt på kropsterapi eller zoneterapi
Alle mennesker er forskellige og reagerer ligeledes forskelligt på især kropslig behandling. Reaktioner, såsom smerter i led og muskler, skal ses som en udrensning af kroppen, hvor kroppen udskiller gamle affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer kan ligge i kroppen i form af små krystaller, som ved udskillelsen kan virke som små “glasskår”. Denne udrensning kan være meget smertefuld og kræver flere opfølgende behandlinger.
Psykiske reaktioner
Psykiske reaktioner kan være følelser, der kommer “ud af det blå”, eller kraftigere reaktioner end normalt. Forsøg, for så vidt muligt, at give dem lov til at “fylde”. Det er gamle undertrykte følelser, som kroppen giver slip på.
Varighed og hyppighed af behandlingen
En behandling varer ca. 60 minutter inkl. indledende samtale og til at komme af og på briksen mm. Forløbet af videre behandling er meget individuelt alt efter den enkeltes behov, ønsker og reaktion på behandlingen. Man skal dog altid regne med minimum 2 behandlinger indenfor 2-3 uger, men ofte har kroppen behov for et længere forløb.
Ring for behandling med kropsterapi eller zoneterapi
Hvis du har spørgsmål til behandlingen eller ønsker at bestille/ændre din tid, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Book en kropsterapibehandling hos Klinik Still Hope i Ringsted i dag på telefon 28 32 05 56, eller skriv til mig på Messenger ved at klikke på Chat ikonet nederst til højre.
Hvis du ikke har bil, kan du let komme med offentlig transport til min klinik. Jeg står klar til at hjælpe dig med at genoprette balance og nyde din nye energi.