Kropsterapi i Ringsted med samtale

Kropsterapi i Ringsted med samtale

Når krop og sind arbejder sammen

Kender du det med, at kroppen spænder op, selvom hovedet prøver at sige, at alt er fint? At du føler dig træt, tung eller i ubalance, uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor? Så er du ikke alene og du er heller ikke forkert.

Hos Klinik Still Hope i Ringsted tilbyder jeg kropsterapi med samtale, hvor både kroppen og ordene får plads. Det er en behandling, der går dybt, ikke kun i muskler og led, men også i det, der ligger gemt bag spændingerne.

Din historie sætter sig i kroppen

Mit navn er Hope, og jeg er uddannet som alternativ behandler siden 2001. Gennem årene har jeg mødt mange mennesker, der, ligesom dig, har båret på mere, end de måske selv var klar over. Kroppen husker nemlig alt: gamle traumer, følelsesmæssige oplevelser, stress og overbelastning. Det sætter sig ofte som spændinger, smerter eller en følelse af uro i kroppen.

Kropsterapi med samtale handler om at lytte, både til det, du fortæller, og det kroppen prøver at sige. Behandlingen kombinerer Totum kropsterapi med samtale og nærvær, så vi sammen kan skabe en dybere forståelse af dine symptomer og forløse det, der sidder fast.

Hvordan foregår det?

Under behandlingen ligger du på briksen med undertøj på, mens jeg arbejder med pulserende tryk, stræk og manuelle teknikker, som hjælper kroppen til at give slip. Undervejs taler vi sammen i et roligt og trygt tempo, du deler dét, der giver mening for dig, og jeg lytter og guider nænsomt.

Samtalen kan være en hjælp til at skabe forbindelse mellem kroppen og bevidstheden. Måske dukker der gamle følelser eller mønstre op, som vi sammen kan kigge nænsomt på. Det handler ikke om at analysere eller presse noget frem – men om at skabe rum for forløsning og forandring.

Et trygt rum for hele dig

I min klinik er der ingen rigtige eller forkerte måder at være på. Jeg møder dig, præcis som du er, med varme, respekt og med de erfaringer jeg har som behandler. Uanset om du har brug for at bearbejde noget konkret, eller bare længes efter mere ro og forbindelse til dig selv, er du hjerteligt velkommen.

Jeg trækker på mine erfaringer med zoneterapi, Reiki healing og psykosomatisk traumeterapi, når det giver mening, men altid med udgangspunkt i netop dig og dine behov.

Er det tid til at videre?

Hvis du kan genkende følelsen af at bære rundt på noget: fysisk, følelsesmæssigt eller begge dele, så vil jeg varmt opfordre dig til at tage det første skridt. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er nysgerrig på, om zoneterapi kan hjælpe dig. Udfyld min kontaktformular her på siden, send en SMS på telefon 28 32 05 56 eller skriv til mig på Messenger ved at klikke på Chat ikonet nederst til højre. Så vi sammen kan finde den rette vej for dig.

Hvis du ikke har bil, kan du let komme med offentlig transport til min klinik. Jeg står klar til at hjælpe dig med zoneterapi i Ringsted ved blæreproblemer.

Jeg glæder mig til at møde dig.